Okse & Kalv,  Opskrifter

Osso buco

image_print

Osso buco er en simreret med masser af smag og så er kødet så mørt at det falder fuldstændig fra hinanden efter 2 1/2 time småsimrene i en gryde.

Osso buco er en simreret som stammer fra Italien. Kødet er kalveskank som er skåret i cirka 3 cm tykke skiver.

Det er en ret som man sætter over midt på eftermiddagen og så passer den sig selv indtil man skal lave tilbehøret til. Her har jeg valgt at serverer kartoffelmos til. Kartoffelmos er godt til denne ret, da det er en ret tynd sovs der er ved retten som kartoffelmos suger godt til sig. Mums 😊

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

4 personer
  • 4 osso buco
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 porre
  • 1/2 knoldselleri
  • 3 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • frisk timian
  • 140 gram tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 dl rødvin
  • 2 dl vand
  • 1 fond de chef, knorr oksebouillon eller 2 oksebouillon terninger
  • salt og peber
  • frisk persille og timian

Rens porren og skær den i tynde ringe.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Skræl knoldsellerien og skær den i små tern.

Pil hvidløgene og hak dem fint.

Lav et par snit i de tykke sener der er omkring kødstykkerne, så de ikke trækker sig sammen under stegningen.

Kom olie i en gryde og brun to kødstykker ad gangen i gryden. Når de har en flot stegeflade, tages de op af gryden.

Kom alle grønsagerne i gryden og steg dem i et par minutter til porrerne er klare.

Tilsæt tomatpuré og steg det kort med, så det lige bliver “brændt” lidt af, hvilket får smagen af puréen bedre frem.

Kom kødstykkerne tilbage i gryden og tilsæt rødvin, vand, bouillon og de hankede tomater og vend det hele rundt.

Skru ned for blusset så retten står og små simre

Nu er det bare at komme låget på gryden og lad retten stå og små simre i 2 1/2 time.

Pynt retten med frisk persille og timian.

Lav dit tilbehør til og retten er klar til at blive serveret.

Osso buco i en stegegryde set oppe fra, hvor retten er pyntet med frisk persille og timian. Ved siden af gryden er der en skål med kartoffelmos en stof serviet og en grydeske
Osso buco retten set mere skrå ind så man ser den tættere på ellers som billede nummer 1

Måske du også kunne være interesseret i koteletter i fad opskriften finder du her

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *