Stegt grønkålssalat
Nu er det ved at være sæson for grønkål og grønkål smager bare så godt når det lige har været en tur på panden i lidt olie. Plus det får en rigtig flot grøn farve. Du kan sagtens serverer stegt grønkål som det er, som tilbehør. Men det er også virkelig lækkert i en salat. Så her får du mit bud på en Stegt grønkålssalat 🙂
I denne stegt grønkålssalat har jeg kommet andre grønsager i som er sæson lige nu og så er der lige sneget sig en mango i. Jeg elsker mango i salater og lige nu er mangoerne bare rigtig dejlig saftige og fulde af smag. Derud over har jeg toppet den med nogle ristede pinjekerner og solsikkekerner. Som jeg tidligere har skrevet, så giver den knasende fornemmelse fra nødder og kerner en lykkefølelse i vores hjerne, så derfor er det altid godt at tilføre din mad noget som knaser. Det behøver ikke altid at være i form af nødder eller kerner, det kan også være croutoner eller bare en grønsag som knaser rigtig godt, for eksempel en gulerod i tern. Hvis hele den ret du spiser kun består af bløde ingredienser så sender det ikke nogle lykke signaler til hjernen 😉
Nå ikke mere om lykkefølelser, nu må du hellere få opskriften 🙂
4 personer
- 1 kg fint snittet grønkål
- 1 bundt radiser
- 125 gram friske grønne bønner
- 125 gram champignon
- 2 mangofrugt
- 30 gram pinjekerner
- 30 gram solsikkekerner
Skær de friske bønner midt over
Rens champignonerne og skær dem i kvarte og steg dem på panden i lidt olie sammen med bønnerne. Når det er stegt godt og det har stege skorpe, kommes det over i en skål. Kom derefter grønkålen på panden og tilfør panden lidt ekstra olie. Steg grønkålen til der kommer lidt stegte kanter hist og her og det har fået en flot farve. Drys grønkålen med groft salt og kom den over i skålen til champignon og bønner
Skær radiserne i skiver og derefter i små stave
Skræl mangofrugten og fjerne stenen og skær den i små tern
Bland alle grønsagerne og mango og anret det hele på et fad
Rist pinjekerner og solsikkekerner på den samme pande som du stegte grønsagerne og drys dem udover salaten
Se også opskriften på Grønkålssalat med æbler, granatæble og pinjekerner