Opskrifter,  Pasta

Pastasalat med kylling og cheddarost

image_print

Der indgår reklame i denne opskrift for Kerrygold. Er du vild med pastasalat, så har du her den mest fantastiske af slagsen. Pastasalat med kylling og cheddarost. Min familie var elle vilde da jeg serverede den for dem. En super lækker og cremet pastasalat med masser af smag.

De små tern af cheddarost som der er i pastasalaten er lige prikken over i`et. Du kan måske godt tænke ” Ost i en cremet pastasalat? ” Men det er faktisk super lækkert. Jeg elsker cheddar ost, da den er mild i smagen og den har sådan en dejlig konsistens.

Jeg har fjernet det bløde i midten af agurken, da jeg godt ville opnå nogle helt sprøde grønsager i min pastasalat. Pastaen, kyllingen og osten er bløde konsistenser, så derfor ville jeg gerne at der også var noget sprødt at tygge i, så det ikke blev blødt i blødt. Samtidig syntes jeg at agurkestykkerne får en flot udskæring på denne måde. En win win 🙂

Er din familie vild med pastasalater, så skulle du helt sikkert introducere dem for denne pastasalat med kylling og cheddarost 🙂

4 personer
  • 2 kyllingebryster ( ca. 300- 350 gram)
  • 250 gram pasta (rå)
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ agurk
  • 200 gram cheddarost
  • 3 dl cremefraiche 18 %
  • 1½ tsk tørret dild
  • 1 bundt frisk dild
  • salt

Skær kyllingebrysterne i små tern. ca. 1½ x 1½ cm og steg dem i lidt olie på en varm pande, til de har en god stegeskorpe og er gennemstegt. Køl kyllingestykkerne ned. De skal være kolde når de blandes sammen med de resterende ingredienser.

Kog pastaen efter anvisning på panden. Hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand. Pastaen skal være helt kold når den blandes sammen med de resterende ingredienser.

Fjerne kernerne fra peberfrugten og skær peberfrugten i små tern.

Halver agurken og skrab den bløde midte ud med en teske og skær den i skiver på ca. 3 mm.

Skær cheddarosten i små tern. ca. ½ cm x ½ cm.

Rør cremefraichen op med den tørret dild. Hak den friske dild fint og bland den i. Smag dressingen til med salt.

Bland alle delene sammen og du har den lækreste pastasalat

Måske du også kunne være interesseret i Karry pastaret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *