Gris,  Opskrifter

Hamburgerryg ala Hawaii

image_print

Hamburgerryg ala Hawaii er en helt fantastisk ret, hvor det nok er bedst at du ikke er på kur eller som du nyder en af de dage hvor det er helt ok at få lidt ekstra fedt, da den bestemt ikke er fedtfattig 😊

Hamburgerryg ala Hawaii er en ret som jeg altid fik back in the 80’s, hos en veninde fra folkeskolen når hun holdt fødselsdag for veninderne.

Jeg elskede den dengang og jeg elsker den stadig. Jeg er vild hamburgerryg og samtidig elsker jeg ananas i varme retter, jeg syntes at det giver en helt fantastisk smag til maden 😊

Her har du opskriften på den fantastiske og meget nemme ret Hamburgerryg ala Hawaii 😊

4 personer

  • 600 gram fersk hamburgerryg
  • 1 frisk porre
  • 1 stor dåse ananasringe
  • 3 dl piskefløde
  • 1 stor dåse tomatpuré eller 2 små dåser

Fjern nettet fra hamburgerryggen og skær skiver på ca 1 cm tykkelse.

Kom lidt margarine på en pande og steg hamburgerryg skiverne, så de har stege skorpe på begge sider.
Kom skiverne over i et ildfast fad eller som jeg har gjort i en sautépande, med høje kanter.

Halver porren og skær den i tynde skiver. Brug så meget som muligt af porre, også gerne den grønne top.

Kom porren på den samme pande som du stegte hamburgerryggen og steg dem til de er bløde og har taget lidt farve.

Fordel de stegte porre ovenpå hamburgerryg skiverne.

Pisk fløden til flødeskum og vend tomatpuréen i den stiftpiskede fløde.

Fordel flødeskummen ovenpå hamburgerryggen.

Kom fadet eller panden ind i en forvarmet ovn ved 225 grader over og under varme i 20-25 minutter eller til flødeskummet er blevet lys brun.

Server din hamburgerryg ala Hawaii sammen med kogte ris og eventuelt en blandet grøn salat.

Velbekomme 😊

Hamburgerryg ala Hawaii anrettet på en tallerken med ris
Hamburgerryg ala Hawaii som har været i ovnen
Hamburgerryg ala Hawaii som har været i ovnen
Hamburgerryg ala Hawaii inden at det kommer i ovnen

Måske du også kunne være interesseret i Nachos kyllingeburger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *