Pastaret ala carbonara
Jeg er vild med pasta carbonara og derfor fik jeg lyst til at lave en pastaret den anden dag som mindede om pasta carbonara. Ud af det kom der denne nyfortolkning af retten; pastaret ala carbonara. Pastaret ala carbonara har de samme elementer som en almindelig pasta carbonara, her har jeg bare byttet den almindelige spaghetti/pasta ud med fettuccini med spinat og tilført stegt kyllingebryst i tern. Derudover har jeg byttet piskefløden som der er i en rigtig carbonara ud med kaffefløde, som gør retten mere fedtfattig. Måske du tænker at piskefløden er med til at tykne piskefløden, men det gør æggene også ved kaffefløden. Du får stadig en fantastisk dejlig og cremet sovs ved at bruge kaffefløde:-)
Ved at tilføre retten kyllingebryst syntes jeg at det ekstra protein, gør at retten mætter lidt mere.
Fetuccinien med spinat syntes jeg har en fantastisk farve og så er der også en sundhedsværdi i spinaten.
Denne pastaret er en ret du sagtens kan give dig i kast med en travl hverdag, da den ikke tager ret lang tid at lave.
4 personer
- 500 gram fettuccini spinat
- 1 løg
- 2 kyllingebryster à ca 280 gram
- 150 gram bacon
- 4 dl kaffefløde 9 %
- 4 æg
- 2 dl frisk revet parmasan
- salt og peber
Skær løget i små tern.
Fjern sener og hinder fra kyllingebrysterne og skær dem i små mundrette tern.
Skær baconen i tern, hvis du ikke har købt bacontern.
Start med at steg bacon og kyllingeternen i en dyb pande.
Når kødet er stegt tilsættes løgternene og steger med til de er gennemsigtige.
Kog fettuccinien efter anvisningen på pakken.
Kom den kogte fettuccini over på panden sammen med kødet.
Pisk æg og kaffefløde sammen og hæld det over retten og rør det godt sammen og lad det koge op, hvor det nu vil tykne.
Tilsæt den frisk revet parmesan og smag retten til med salt og peber 🙂
Prøv også min vegetariske udgave af pasta carbonara. Opskriften finder du her