Mælkesnitter
Jeg fik en opfordringen fra min datter, om jeg ikke ville prøve at lave en opskrift på mælkesnitter, men for at de var lidt sundere, om jeg så ikke kunne komme havregryn i og selvfølgelig tog jeg udfordringen op 🙂
Mælkesnitter var meget populære da mine børn var små, men vi købte dem faktisk aldrig. Ikke fordi at de ikke måtte få dem, men det var bare ikke noget vi købte og de spurgte heller ikke efter dem. Dengang var det ikke noget man selv bagte, så vidt jeg husker, men de er med tiden blevet produceret nogle gange på forkellige hjemmesider.
Nu er tiden så kommet til at Mad og fritid også skulle byde ind på det marked og det blev så til en “sundere” udgave, hvis man kan kalde det det fordi der er havregryn i 😉
12- 15 mælkesnitter
Bund:
- 4 æg
- 150 gram sukker
- 2 spsk kakao
- 75 gram blendet havregryn
- 75 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
Mascarponecreme:
- 250 gram mascarpone
- 2 dl piskefløde
- 25 gram flormelis
- ½ tsk vanilje
- 1 tsk citronsaft
Bund:
Pisk æg og sukker skummende hvidt
Blend havregrynet
Bland hvedemel, kakao og bagepulver og si det ned i æggemasse. Tilsæt også havregrynet og vend det hele sammen
Kom et stykke bagepapir på en bageplade og smør dejen ud på hele pladen
Bag bunden ved 175 grader nederst i ovnen i 15 minutter eller til der ikke kommer dej på en skarp kniv når du stikker i kagen
Mascarponecreme:
Pisk fløden til flødeskum
Vend flormelis og citronsaften i mascarponecreme og vend til sidst den piskede fløde i, så du får en dejlig creme
Når kagen er helt kold, deler du den på midten, så du har to lige store stykker
Smør cremen på den ene halvdel og læg den anden halvdel ovenpå
Pak kagen ind i film/vitawrap og kom den i køleskabet og lad den stå og trække. Gerne til dagen efter
Skær kagen ud i snitter og du har de lækreste mælksnitter
Prøv også : Sunde bananmuffins med nødder og chokolade