
Syltede halve æbler
Juleaften får vi altid syltede halve æbler med ribsgele i som tilbehør til anden.
Det er ikke fordi at der er nogen der rigtig gider at spise dem andet end min mor, mormor og jeg, men det er en tradition at de er der, så selvfølgelig skal de det. Traditionerne skal man ikke lave om på 🙂
Syltede halve æbler er faktisk ret simple at lave og når man laver dem selv kan man lave lige nøjagtigt det antal som man skal bruge. Som i mit tilfælde kun er 4 halve.
Man bruger cox orange til at lave dem af. Cox orange er et rigtig lækkert, fast og sødt æble.
Serverer du også halve syltede æbler til anden og vil gerne lave dem selv, så har du her opskriften på nogle lækre nogle af slagsen 🙂
6 syltede halve æbler
- 3 cox orange æbler
- 7 1/2 dl vand
- 325 gram sukker
- 1/2 tsk vaniljesukker eller 1 vaniljestang
Kog vand, sukker og vanilje op til sukkeret er opløst
Skræl æblerne, halver dem og fjern kernehuset med et parisiennejern
Når sukkeret er opløst, slukker du for blusset (hvis det er almindelig kogeplader og ikke induktion, tages gryden af blusset)og kommer æblerne ned i sukkervandet, lægger låg på gryden og lader æblerne stå i 30 minutter, hvorefter du kommer æblerne over i et glas, hvor du hælder sukkervandet over og lader dem være der i til du skal bruge æblerne.
De syltede æbler kan laves dage i forvejen, hvis de skal holde mere end en uges tid skal du huske at skolde glasset og komme atamon i glasset


Mangler du en opskrift på langtidsstegt and så finder du den her

Kanelmuffins

Kirsebærmousse
Du vil muligvis også synes om

Grønsagslasagne
september 4, 2019
Kartoffelfrikadeller med gulerod
maj 11, 2019