Kager,  Opskrifter

Påskemuffins

image_print

Skal du servere en lækker påskemuffins her til påske, så er disse påskemuffins rigtig lækre. Hvilke kage med smørcreme er ikke bare for lækker ?

Påskemuffins er skønne muffins med citronsmag. Citron passer rigtig godt til påske, men det er også en muffin som passer godt til en dejlig sommerdag, hvor du eventuelt kan pynte dem med blåbær.

De er virkelig nemme at lave og du har inden for kort tid en flot og dekorativ muffin til dit påskebord.

Jeg har bagt mine muffins i papirforme som jeg har kommet ned i en silikoneform, da jeg syntes at de små papirforme som jeg har brugt godt kan have tendens til at dejen får siderne til at skride ud til siden under bagningen hvis de ikke får lidt støtte.

Rigtig god fornøjelse og rigtig god påske 🙂

12 muffins
  • 200 gram smør, stuetemperatur
  • 175 gram sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æg ( 1 ½ dl )
  • 250 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl citronsaft
Smørcreme
  • 200 gram smør
  • 80 gram flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk citronsaft
  • Lakridsæg eller lignende til pynt

Rør smør og sukker godt sammen.

Tilsæt èt æg ad gangen.

Tilsæt citronsaft og rør det hele godt sammen.

Bland alle de tørre dele: hvedemel, vaniljesukker og bagepulver og kom dem i dejen og rør det godt sammen til du har en glat dej.

Kom dejen i muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn i cirka 20-25 minutter til der ikke hænger dej ved når du stikker i midten af kagen med for eksempel en tandstik. Bag dem endelig ikke for længe, da du så får nogle tørrer muffins.

Lad kagerne køle ned inden at du pynter dem med smørcreme og lakridsæg.

Smørcreme:

Pisk smør, flormelis og citronsaft rigtig godt sammen.

Kom smørcremen i en sprøjtepose med en tyl og sprøjt en krans som vil ligne en rede og kom derefter æg i reden. Jeg har brugt lakridsæg, men du kan også bruge chokoladeæg eller dragee æg.

Påskemuffins set oppefra på en rund rist. Der ligger egefeu ved siden af
Påskemuffins set tæt på, hvor man kan se detaljerne i muffinsene og den fint sprøjtede smørcreme

Måske du også kunne være interesseret i Påskefuglereder med citronmousse

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *