Kartoffeltilbehør,  Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Grillede kartofler og grønsager

image_print

Nu hvor det er grill sæson er det oplagt at grille sine kartofler og grønsager. Jeg har en wok som jeg kan sætte ned i vores grill, men du kan også sagtens komme det i en bradepande og ind i grillen. Eller hvis du ikke er til at grille, kan du stege det hele i en wok eller i en bradepande i ovnen. Så er du til det ene eller det andet er der en løsning. Super lækkert tilbehør til alt slags kød eller fisk. Det er vigtigt når man vil stege nogle forskellige grønsager sammen at man sørger for at de har samme størrelse så de også bliver færdig på samme tid. Hvis man har en grønsag der kræver lang stege tid, skal man enten skære den i små stykker i forhold til de andre eller også steger man den lidt for sig selv inden de andre grønsager kommer på 🙂

4 personer

  • 800 gram nye små kartofler
  • 1 bdt friske grønne asparges
  • 2 snack peber
  • 1 bdt forårsløg
  • 250 gram champignon
  • 1 squash
  • 1/2 bakke cherrytomater, ca 125 gram

Kog de nye kartofler til de er møre og behold skrællen på

Del de grønne asparges i 3-4 stykker

Snit forårsløgene i 1 cm stykker

Rens og skær champignonene i kvarte

Skær snackpeberne i pænt store stykker

Skær squashen på langs og lav derefter nogle skiver der er ca 1 cm brede, så du får nogle halve skiver.

Varm noget olie i panden og kom kartoflerne på og steg dem til de er pænt stegt og tag dem af panden. Kom nu de andre grønsager på undtagen cherrytomaterne og steg det hele godt så det får en stegeskorpe. Når grønsagerne er ved at være færdigstegte, kommes kartoflerne og cherrytomaterne på og steger i et par minutter mere.

Hele herligheden kommes over på et fad og er nu klar til at blive serveret

Kan serveres til stegt kød eller fisk og med eventuelt en basilikumskum til. Opskriften på basilikumskum finder du under Dressinger og dyppelse

Skær grønsagerne i samme størrelse så de er færdig på samme tid. Cherrytomaterne kommer på til sidst så de ikke får for lang tid og smatter ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *