Opskrifter,  Salater & Tilbehør,  Vegansk & Vegetar

Pica del gallo

image_print

Pica del gallo stammer fra det mexikanske køkken. Det er en slags tomatsalsa med modne tomater, rødløg, hvidløg, chili og koriander.

En super lækker salsa til at servere som tilbehør til et stykke kød, til en taco aften med nachos og wraps, til at komme i sandwich eller pita eller på en bruchetta til en lækker snack eller som en forret. Der er næsten ikke det som denne salsa ikke kan bruges til. Og det smager helt fantastisk 🙂

Lige nu bugner vores drivhus af de sidste solmodne tomater, så det er med at få lavet nogle salater med tomater eller retter med tomater i, så de ikke bare går til spilde 🙂

Pica del gallo
  • 4 tomater
  • 1 stor rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • ½-1 grøn chili afhængig af hvor stærk du vil have den
  • 1 håndfuld koriander
  • Saften fra 1 lime
  • 2 spsk Olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Skær tomater og rødløg i små tern

Fjern kernerne i chilien og skær den i bitte små tern

Hak korianderen fint

Bland tomater, rødløg, chili og koriander i en skål og riv hvidløget i og vend det hele sammen med olivenolie

Smag din pica del gallo til med salt, limesaft og friskkværnet peber

Pica del gallo
Pica del gallo

Er du vild med mexikansk mad så prøv også den lækre Chunky guacamole. Opskriften finder du her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *