
Rugbrød
Her får du opskriften på et lækkert rugbrød som også er meget nemt at lave. Det eneste det kræver er at du er hjemme på 2. dagen, hvor rugbrødet skal laves færdigt, hæve og bage, hvilket tager ca 5 timer, men det er det hele værd 🙂
2 små rugbrød ( 2 liters forme)
Dag 1.
Surdej:
- 7,5 dl lunken vand
- 3 tsk salt
- 300 gram rugkerner
- 75 gram rugmel
- 375 gram hvedemel
Rør det hele sammen og dæk det til og lad det stå på køkkenbordet til næste dag.
Dag 2
- 1/4 l vand
- 500 gram rugmel
Tilsæt surdejen, vand og rugmel og rør det godt sammen. Tag en god skefuld fra og kom den i et tætlukket glas og stil i køleskabet til næste gang du skal bage rugbrød og næste gang kommer du surdejen i dejen og tager ingen noget fra og sådan fortsætter det. Rugbrødet vil efterhånden få mere og mere smag.
Kom dejen i 2 smurte rugbrødsforme og stil dem til hævning med et klæde over i 3 timer.
Efter de 3 timer pensler du rugbrødene med smeltet margarine og kommer dem i en forvarmet ovn på 200 grader, over og undervarme i 1 1/2 time. Når rugbrødene er færdige tager du dem ud af formene, over på en bagerist og lader dem køle ned. Det er vigtigt at de tages ud af formene så der ikke dannes kondens i formen under nedkøling.



Græsk dressing

Kyllingesalat med bacon
Du vil muligvis også synes om

Kødsovs med et strejf af Italien
maj 4, 2020
Kylling i fad med grønsager og tomatsovs med kokos
marts 7, 2020