Desserter,  Kager,  Opskrifter

Chokolademuffins med marengs

image_print

Chokolademuffins med marengs er en virkelig skøn dessertkage, som er velegnet til dessert eller til kaffebordet. Den mørke chokolade der er i denne muffin er groft hakket, hvilket gør at når den er lun og du skære den over er der den bløde smeltet chokolade inden i og når den er kold er der stykker af synligt chokolade at spore. Virkelig lækkert 🙂

Hvis det ikke er alle 12 kager som du skal bruge med marengs på, så er det bare at lave mindre marengs. Overskydende marengs kan også bruges til guf til is 🙂

Chokolademuffins med marengs, en elegant kage som smager sååå dejligt 🙂

12 chokolademuffins
  • 250 gram hvedemel
  • 25 gram kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 175 gram sukker
  • 2 æg
  • 1 3/4 dl mælk
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 100 gram mørk chokolade

Marengs:

  • 80 gram æggehvider
  • 160 gram sukker
  • ½ dl vand

Pynt:

  • 30 gram mørk chokolade

Chokolademuffins:

Bland alle de tørre dele i en skål

Pisk æg og mælk let sammen i hånden og vend det i de tørre dele

Vend olien i dejen og rør det rundt indtil du har en helt glat dej

Hak den mørke chokolade groft og vend den i dejen til sidst

Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca 20-25 minutter. Dine muffins er færdige når der ikke hænger dej ved når du stikker i dem med en strikkepind eller grillspyd

Lad dem køle af i mens du laver marengsen

Marengs:

Kog vand og sukker op

Pisk æggehviderne stive og pisk derefter sukkerlagen i, ved at hælde det langsomt i, i en tynd stråle. Pisk det yderligere i 5 minutter til det er stift og glat

Kom marengsen i en sprøjtepose og fordel den på dine muffins

Brænd marengsen med en brænder

Smelt den mørke chokolade (pynt). Kom den i en sprøjtepose, hvor du klipper et lille hul og sprøjt fra side til side ovenpå marengsen

Chokolademuffins med marengs
Chokolademuffins med marengs
Chokolademuffins med marengs

Måske du også kunne være interesseret i Frugtsalat med råcreme og marengs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *