Fisk & Skaldyr,  Opskrifter

Kammuslinger

image_print

Jeg har altid godt kunne tænke mig at smage kammuslinger, men jeg har aldrig fået det serveret nogle steder og jeg har aldrig fået taget mig sammen til selv at lave det. Men nu kom tiden så 🙂 Min mand var en dag ved vestkysten for at arbejde og der er jo masser af lækre fiskeforretninger, så der købte han nogle kammuslinger til mig. Jeg serverede dem med kold basilikum sauce og grillede grønne asparges til og hold nu op det smagte dejligt. Det er en rigtig nem ret at lave og så syntes jeg faktisk også at det er en ret elegant ret at serverer, så det bliver helt bestemt ikke sidste gang at jeg laver det 🙂

4 personer

  • 8 kammuslinger
  • 16 grønne asparges
  • 8 rosmarinkviste
  • Flagesalt
  • 1 spsk smør

Kold basilikumsauce

  • 4 spsk cremefraiche 18 %
  • 2 spsk mayonaise
  • 1 håndfuld basilikum
  • salt

Kom smørret på en pande og varm det op til smørret ikke længere bruser

Kom kammuslingerne på panden og steg dem i 2 minutter på hver side. Tag lidt af det varme smør og kom over den stegte side mens de steger

Varm en grillpande op og steg de grønne asparges til de har fået grillstreger

Kold basilikumsauce

Kom alle halvdelen af cremefraichen i en blender sammen med basilikum og blend det til basilikummen er helt blendet og hæld det over i en skål, hvor du kommer resten af cremefraichen i sammen med mayonaisen og pisker det sammen og smager saucen til med salt

Når du anretter dine kammuslinger kan du enten portionsanrette eller anrette på et fad

Stik en rosmarinkvist ind i hver kammusling, kom dem på et fad eller tallerken med de grillede grønne asparges og drys kammuslingerne med lidt flagesalt

Kom den kolde basilikumsauce i en skål

Dine kammuslinger med grillede grønne asparges og kold basilikumsauce er klar til at blive serveret

Måske du også kunne være interesseret i Røget laks på salatbund med rygeost creme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *