Blomsterbrød med tapanade af oliven, feta og soltørrede tomater
En rigtig god madpakke idè eller hvis du bare skal hygge dig med en lækker snack. De soltørrede tomater, oliven og feta er en fantastisk blanding som giver en rigtig god smag til blomsterbrødene. Under opskriften kan du se på billeder hvordan de er lavet. Jeg har brugt en glasskål på 10 cm i diameter til at stikke dejen ud med og det giver ca 10 brød. Men det afhænger helt af hvor store du laver dine brød hvor mange du får 🙂
ca 10 blomsterbrød
- 1 dl kogende vand
- 2 dl koldt vand
- 1/2 tsk salt
- 25 gram gær
- 1/4 dl olie
- 50 gram grahamsmel
- ca 450 gram hvedemel
- 1 æg og lidt vand til at pensle brødene med
- sorte sesam
- tørret oregano
Tapanade:
- 50 gram oliven
- 50 gram soltørrede tomater i olie
- 50 gram feta i tern
Bland det kogende vand med den kolde vand og tilsæt olien og salt og rør det sammen. Når væsken er lillefinger lun røres gæren ud i væsken og grahamsmel og hvedemel tilsættes lidt ad gangen til du har en let klistret dej. Ælt dejen godt igennem, gerne i 5 minutter på en røremaskine og lad den hæve i 20 minutter under et klæde.
Tag de soltørrede tomater op fra olien og kom dem i en blender sammen med oliven og feta og tilsæt lidt af olien fra tomaterne lidt ad gangen til du har en samlet fast tapanade. Tapanaden må ikke være for tynd, så render den ud af blomsterne under bagningen
Når dejen er færdig hævet deles dejen i to klumper og rul derefter den ene klump ud til på et meldrysset bord til dejen har en tykkelse på ca 3 mm. Stik nogle runde cirkler med en skål.
Den næste proces kræver nok at du kigger på billederne nederst på siden her 🙂
Lav fire snit i cirklen ind mod midten og læg en klat tapanade i hvert hjørne. Fold siderne omkring massen.
Pensel blomsterne med sammenpisket æg rørt op i ca 1 spsk vand, drys dem med sorte sesam og oregano og lad dem hæve i yderligere 20 minutter
Bag blomsterne i ovnen ved varmluft 180 grader i 15-20 minutter