Fjerkræ,  Opskrifter,  Supper

Asiatisk hønsekødssuppe

image_print

Asiatisk inspireret hønsekødsuppe er en nem ret som man tilbereder færdig ved bordet. Vil også være en rigtig sjov ret at servere til gæster, hvor gæsterne kan se at suppen bliver færdig tilberedt foran dem. Mens man drikker et glas vin og får sig en snak og efter 10 minutter er suppen er klar til at blive spist. I min opskrift har jeg brugt hønsebouillon terninger da jeg brugte en rest kylling fra dagen før, men har du selv kogt noget kylling bruger du bare suppen derfra 🙂

4 personer

  • 40 gram porrer
  • 40 gram rød peber
  • 8 sukkerærter
  • 6 minimajs
  • 30 gram grønkål
  • 50 gram bambusskud
  • 200 gram kogt/steg kylling uden skind
  • 100 gram nudler
  • 1,2 liter vand
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 6 tsk soya
  • 2-2,5 tsk sriracha/ stærk chili sauce

Snit porrer, rød peber, sukkerærter, grønkål og mini majs meget fint. Pluk kyllingen i mindre stykker. Knæk nudlerne i mindre stykker. Fordel alle de snittede grønsager, bambusskud og kylling i 4 suppeskåle Kog vandet og rør bouillonterningen, soya og sriracha ud i. Fordel den kogende suppe, 3 dl i hver skål og film skålene med madfilm eller læg en tallerken oven på skålen. Du skal bare være sikker på at det holder helt tæt ellers bliver suppen kold inden den er færdig tilberedt Lad suppen stå og tilberede i 10 minutter og din Asiatiske suppe er nu klar til at blive serveret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *