Fisk & Skaldyr,  Opskrifter

Fiskefrikadeller

image_print

Man kan købe sin fiskefars færdig, klar til at komme på panden, men det er nu også tilfredsstillende engang imellem at lave sine egne helt fra bunden af. På den måde har du også helt styr på hvad der er i. Når jeg steger fiskefrikadeller, eller alle slags frikadeller, så steger jeg dem altid til de er flot stegte på begge sider og så kommer jeg dem i ovnen og steger dem færdige. Det vil sige at når de er stegt på begge sider så er de slet ikke færdige indvendig, faktisk kan de nogle gange være rigtig rå, men så er det at de bliver færdig stegte i ovnen. Jeg syntes at på den måde får man det flotteste færdige produkt:-)

14 fiskefrikadeller

  • 500 gram torskefilet
  • ½ løg
  • 1 æg
  • 4 spsk hvedemel
  • 1/4 dl mælk
  • 1 tsk salt

Blend torskefileten godt. Riv løget på den fine side og kom det i den blendet torsk sammen med æg, mælk, hvedemel og salt og rør det godt sammen.

Form med en spiseske dine fiskefrikadeller og steg dem på panden i halv margarine halv smagsneutral olie. Steg dem til de har en kernetemperatur på 75 grader

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *