Dressinger & dyppelse,  Opskrifter,  Vegansk & Vegetar

Vegansk Aioli

image_print

Endnu engang syntes jeg at det er så fedt, at man kan bruge lagen fra kikærter på dåse til noget, i stedet for at smide det ud i afløbet. Lagen virker på samme måde som æggehvider. Der ligger også en opskrift på veganske kyskager her på bloggen, som er virkelig lækre. Aioli kan bruges både til at dyppe dit brød eller grønsager i, til at smøre på din sandwich eller dyppe dine pommes frites i 🙂

  • 1/2 dl kikærtelage fra dåse
  • ca. 3 dl smagsneutral olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk dijonsennep
  • salt

Du kan enten bruge en stavblender eller en almindelig blender.

Kom kikærtelagen i en ren skål/blenderskål og start med at blende lagen. Hæld olien i lagen i en tynd stråle, mens du stadig blender. Lagen bliver stille og roligt tykkere og tykkere og når du har den ønsket tykkelse på din mayonaise stopper du med at hælde olie i.

Tag nu din mayonaise og pres hvidløgsfedet i, tilsæt dijonsennep og smag til med salt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *