Tyggegummi is
Jeg fik en ismaskine i fødselsdagsgave i år og hold nu op hvor har vi fået lavet mange forskellige is i den og denne tyggegummi is er en af favoritterne. Jeg er ganske enkelt helt vild med den. Den indeholder ikke tyggegummi men smager af tyggegummi 🙂
Tyggegummi is lavet på ismaskine er virkelig simpel. Det kræver få ingredienser og selve isen tager ingen tid at lave. For at få tyggegummi smagen har vi brugt Monin sirup, hvilket er en sirup som man også bruger i drinks. Der er ikke alkohol i Monin sirup.
Grunde til at du kun kan lave denne is på en maskine er fordi at selve is cremen ikke er legeret. Det vil sige at æggene er rørt op med lun mælk og fløde. Her er det hele rørt sammen koldt.
Håber du bliver lige så vild med min tyggegummi is som jeg er 🙂
1 liter
- 2 dl Monin sirup, Bubblegum
- 6 æggeblommer
- 125 gram sukker
- 2 dl skummetmælk
- 3 dl piskefløde
- ca. 2 tsk rød frugt farve
- ca. 2 tsk blå frugt farve.
Med ismaskine
Pisk æggeblommer og sukker til æggesnaps.
Pisk mælk og fløde i æggesnapsen sammen med Monin sirup, bubblegum.
Kom ismassen i ismaskinen og lad den kører i ca. 30 minutter eller til isen er blevet til soft ice.
Kom den røde frugtfarve i ismassen og rør det sammen til den er rørt helt ud i isen.
Tag halvdelen af den lyserøde ismasse fra i en beholder som kan tåle at komme i fryseren.
Kom resten af ismassen tilbage i ismaskinen og tilsæt nu den blå frugtfarve til du har den rette blå farve og rør ismassen rundt til den er helt lyseblå.
Kom den lyseblå ismasse ovenpå den lyserøde og tag et grillspyd og kør det rundt i isen så de to farver bliver blandet uden at der bliver helt blandet.
Kom din tyggegummi is i fryseren til den skal spises.
Uden ismaskine
Uden ismaskine kan det kun lade sig gøre at lave isen i en farve, da der skal røres jævnligt i isen under indfrysningen. Hvis isen er to farvet vil den til sidst være helt rørt sammen. Så vælge enten om din is skal være lyserød eller blå 🙂
Pisk æggeblommer og sukker til æggesnaps.
Varm mælk og fløde op til 82 grader.
Pisk æggesnapsen ud i den varme fløde og varm det hele op til 82 grader under omrøring.
Det er vigtigt at ismassen ikke kommer over de 82 grader.
Ismassen tykner ved de 82 grader.
Tilsæt Monin siruppen og den farve du ønsker og rør det godt sammen.
Kom ismassen i en beholder og lad det afkøle.
Kom isen i fryseren og rør jævnligt i det under indfrysningen.


Måske du også kunne være interesseret i Nøddebunde med Chantillycreme, hindbær og nougat
Koteletter i fad
Champignonsauce
Du vil muligvis også synes om
Mini hasselback kartofler
oktober 27, 2019
Juleboller med æbler og valnødder
november 29, 2024
