Nøddebunde med Chantillycreme, hindbær og nougat
Så er det sæson for hindbær og hindbær er virkelig lækre i desserter. Denne dessert er en dessert, som laves i forvejen, så den er klar når gæsterne skal have den, så du ikke behøver at stå i køkkenet og arrangerer en hel masse 🙂
Nøddebunde:
- 50 gram hasselnødder
- 50 gram mandler
- 90 gram sukker
- 1 spsk hvedemel
- 2 æggehvider
Chantillycreme:
- 2 dl cremefraiche 38 %
- 2 dl piskefløde
- 250 gram friske hindbær
- 150 gram blød nougat
Rist hasselnødder og mandler på en tør varm pande og hak dem derefter i ikke for små men heller ikke for store stykker
Pisk æggehviderne stive og kom sukker, nødder og hvedemel (hvedemelet sies igennem en si) i hviderne og vend det hele sammen
Fordel æggemassen på to stykker bagepapir og lav det til to lige store cirkler på ca 24 cm i diameter
Bag nøddebundene på varmluft 180 grader i ca 40-45 minutter (Jeg har begge bunde inde i ovnen på èn gang)
Lad nøddebundene blive helt kolde
Pisk cremefraichen stiv, så den er som blød smør
Pisk fløden til skum og vend den sammen med cremefraichen
Riv nougaten ned i cremen og vend den rundt sammen med hindbærrene. Gem lidt hindbær til pynt
Læg nøddebundene sammen med chantillycremen et par timer før den skal serveres, så den kan stå og trække. Pynt til sidst toppen med lidt friske hindbær og drys den med flormelis igennem en si