Fisk & Skaldyr,  Opskrifter,  Pasta

Stegte nudler med grønsager og torsk

Reklame
image_print

Denne ret med stegte nudler med grønsager og torsk er et af de helt store hit på mit arbejde og jeg vil sige at det kan jeg godt forstå, da den smager rigtig dejligt. Det er en rigtig god måde at få fisk på og torskloins har sådan en mild smag af fisk, så dem som ikke er helt vild med fisk, syntes faktisk at det er rigtig godt.

Det er en dejlig nem hverdagsret og så er den meget børnevenlig

Rigtig god fornøjelse 🙂

4 personer
  • 250 gram nudler
  • 1 rød peber
  • 1 porre
  • 1/4 grøn spidskål
  • 3 store gulerødder
  • 4 torskeloins, ca 500 gram
  • sorte og hvide sesam
  • soya sauce

Hvis du er i god tid, så kom nudlerne i en skål og dæk dem med kold vand og lad dem stå i minimum en time. Hvis ikke du er i god tid, så kog nudlerne efter anvisningen på pakken

Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i tynde strimler

Halver porren og snit den i tynde skiver

Snit spidskålet fint

Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet

Kom toskeloinsene i en sautèpande eller gryde med vand op til midt på fisken, drys dem med lidt salat, kom låg på og damp dem i ca 10 minutter til de har en kernetemperatur på 55 grader

Imens fisken damper, kom da olie i en wokgryde. Når olien er varm kommes alle grønsagerne i og steges til de er møre og har taget lidt farve

Tilsæt nudlerne og steg dem med, (der skal tilføres olie under processen så nudlerne ikke brænder fast i gryden)

Smag retten til med soya

Når retten smager som den skal, smuldres torsken ned i retten og det hele vendes rundt

Drys retten med hvide og sorte sesam og dine stegte nudler med grønsager og torsk er klar til servering

Måske du også kunne tænke dig at prøve Karrywok med kylling eller Stegte nudler med grønsager og oksemørbrad

Stegte nudler med grønsager og torsk
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *