Desserter,  Opskrifter

Pandekager

image_print

Hvem elsker ikke pandekager? Her hjemme får vi pandekager jævnligt, vi fik det mere da ungerne var mindre end vi gør nu, men ind imellem spørger de stadig om vi ikke snart skal have pandekager. Vi har også indimellem lavet det som en dessert til fødselsdage, de tager lidt tid at lave men når de så er lavet er det nemt når gæsterne skal have dem, så skal de bare lige lunes. Denne opskrift giver ca 20 stk pandekager og den laver vi altid da vi godt kan lide at gå og spise resterne de efterfølgende dage:-)

ca 20 stk pandekager

  • 6 æg
  • 300 gram mel
  • 5,5 dl mælk
  • 1 dl øl
  • 30 gram sukker
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • 1 knsp salt
  • margarine til stegning

Æg, lidt af mælken og mel røres til en klumpfri dej. Resten af mælken, øl, sukker og salt tilsættes.

Lad dejen stå koldt i ca 15 minutter

Dejen røres op og er nu klar til at komme på panden.

Steg pandekagerne i margarine, man bruger ca 1/2 dl dej pr pandekage på en almindelig størrelse stegepande

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *