Brød,  Opskrifter

Nemme Bagels

image_print

Denne opskrift på bagels er nem, da de ikke skal koges inden de bages. En rigtig lækker bagel til at spise med smør på, men er også rigtig lækker, fyldt med salat og pålæg, som vist nederst på denne side 🙂

12 stk bagels

1,5 dl yoghurt naturel

1 dl kogende vand

25 gram gær

1 tsk salt

1/2 æg (den anden halvdel bruges til pensling)

100 gram grahamsmel

1 spsk sukker

ca 300 gram hvedemel

Sorte sesam, hørfrø, sesam eller hvad du godt kan lide til at drysse på toppen

Bland yoghurt og kogende vand. Når væsken er lillefinger varm tilsætter du gær og rører den ud i den lune væske. Kom det 1/2 æg, sukker og salt og grahamsmel i og ælt det lidt. Tilsæt til sidst hvedemelet lidt ad gangen til du har en dej der lige slipper fingrene når du røre ved den.

Lad nu dejen hvile tildækket i 20 minutter.

Del dejen i 12 klumper og rul hver klump ud i en lang pølse på tykkelse med en finger. Dan en ring og tryk enderne godt sammen. Pensel hver ring med det resterende 1/2 æg og 1 tsk vand og drys hver ring med masser af frø. Stil bagelsene til hævning under et klæde i 1 time.

Bages ved 180 grader varmluft i ca 15-20 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *