Kartoffeltilbehør,  Opskrifter

Kold kartoffelsalat med dijonsennep og dild

image_print

Kartoffelsalat kan laves på mange forskellige måder og være tilsat mange forskellige smagsgivere. Denne kartoffelsalat er med dijonsennep og dild og er god til alle slags kød og fisk. Vi spiser specielt meget kartoffelsalat her om sommeren, men det er også tit en del af buffetbordet, hvis vi har mange gæster og det er hele året rundt. Denne portion er lavet med nye kartofler fra Samsø, som jeg tog med hjem efter en tur derovre. Jeg syntes at nye kartofler her om sommeren har en helt speciel og god smag, så det er bare med at få spist nogle kartofler om sommeren 🙂

4 personer

  • 750 gram nye kartofler
  • 1 spsk fint revet løg (ca 1/4 løg)
  • 4 spsk god mayonaise
  • 2 dl ymer
  • 1-1½ tsk dijonsennep
  • 2 store spsk hakket frisk dild
  • salt

Skrab kartoflerne og halver dem og kog dem i 8-10 minutter til de er møre og køl dem ned, så de bliver helt kolde

Pisk løg, mayonaise, ymer og dijonsennep godt sammen. Tilsæt dild og smag dressingen til med salt

Vend de kolde kogte kartofler i dressingen

Pynt eventuelt din kartoffelsalat med lidt frisk dild

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *