Brød,  Opskrifter

Koldhævede boller med øllandshvede

image_print

Disse boller er koldhævede og der bliver 12-14 boller ud af en portion, alt afhængig af hvor store du laver dem. Jeg har med tiden fundet ud af at hvis man ikke laver dem for store så bliver de mere luftige og sprøde, da de hurtigere bliver bagt når de er små. Hvis de er for store tager det lang tid at bage dem helt igennem, hvilket godt kan gøre dem lidt tunge i det. Så jo mindre jo bedre. Når jeg laver de her boller så laver jeg denne portion fredag og så laver jeg af halvdelen af dejen til boller lørdag morgen og den anden halvdel om søndagen. Dejen kan sagtens stå i flere dage i køleskabet. En rigtig god morgenmadsbolle, men også perfekt som tilbehør til suppe eller som sandwichbrød. Denne dej er klart bedst hvis du kan lave den på en køkkenmaskine, alternativet er at du ælter den rigtig godt og længe på bordet, til den er helt glat og smidig. Jeg bager altid mit koldhævet brød på bagestål inde i ovnen da jeg godt kan lide den sprødhed som det giver til brødet 🙂

12-14 Boller

  • 6 dl kold vand
  • 10 gram gær
  • 300 gram tipo00
  • 200 gram øllandshvede
  • ca 200 gram hvedemel
  • 1 spsk groft salt

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, tipo00 og øllandshvede og ælt det sammen. Tilsæt dernæst hvedemelet og ælt det nu ved høj hastighed på en køkkenmaskine i 10-15 minutter eller til du har en dej som er helt glat og smidig

Kom dejen over i en beholder der er smurt med olie og stil den i køleskabet natten over

Dagen efter:

Tænd ovnen på varmluft 250 grader og kom dit bagestål eller pizzasten på bageristen og kom den ind i ovnen. Når ovnen er varm nok, lad da ovnen kører yderligere 15-30 minutter inden du kommer bollerne ind, så bagestålet/pizzastenen er brandvarm

Smør lidt olie på bordet og vend dejen ud på bordet og stik/skær nu det antal boller du skal bruge ellers 12-14 styk og kom dem på et stykke bagepapir på en bageplade der vender på hovedet( Det gør det nemmere at vippe bagepapiret over på bagestålet/pizzastenen. Drys eventuelt bollerne med havregryn

Kom bollerne ind på det brandvarme bagestål/pizzasten og bag dem i 15-20 minutter eller til de har en flot mørkebrun farve

Ælt dejen ved høj hastighed længe for at opnå en glat og smidig dej
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *