Fisk & Skaldyr,  Opskrifter

Laksemuffins

image_print

Laksemuffins er super lækre som en let ret, for eksempel til frokost med en lækker salat og dressing til eller til madpakken eller måske en del af en buffet.

Disse muffins er også gode at lave hvis du har en rest laks fra aftensmaden dagen før, så er den helt perfekt til formålet. En god måde at bekæmpe madspild på. Og det kan vi lide 🙂

Jeg har silikoneforme som jeg laver mine muffins i, da jeg syntes at det er dejligt at de holder væsken inde. Når jeg laver dem i papirsforme som står frit på en bageplade, syntes jeg at de har med at falde ud til siderne og bliver flade. Hvis man gerne vil have sine muffins i papirforme, kan man også stille papirsformen i silikoneformen og det gør at de får en flot højde i stedet for flade muffins. Hvis du ikke har en silikoneform vil jeg anbefale at du stiller dine papirsforme meget tæt, så de kan hjælpe og støtte hinanden til ikke at blive flade 🙂


8 laksemuffins
  • 4 æg
  • 1 dl hytteost
  • 1 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 200 gram varmrøget laks
  • 30 gram frisk babyspinat
  • 60 gram revet mozzarella

Pluk laksen og fordel den i muffinsformene

Fordel babyspinaten ovenpå laksen

Pisk æg sammen med hytteost og mælk og vend osten i. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Fordel æggemassen ovenpå laks og spinat

Bag dine laksemuffins ved 180 grader i 20-25 minutter til æggemassen er stivnet

Laksemuffins
Laksemuffins

Måske du også kunne være interesseret i Måltidssalat med varmrøget laks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *