Kyllingefrikadeller
Kyllingefrikadeller er virkelig lækre. De er både krydrede og fedtfattige. Kyllingefrikadeller kan serveres både med noget sommerligt tilbehør som tabouleh eller med stegte kartofler, tomatsalat og tzatziki, med en kold kartoffelsalat eller i en frikadellesandwich. Men også mere efterårs og vinterligt med kogte kartofler og sovs eller med en dejlig stuvet hvidkål til 🙂
Kyllingedeller er velegnet både til frokostbordet og til aftensmaden. Du kan sagtens spise kyllingefrikadellerne kold, så er derfor også velegnet til at komme i madpakken
Kyllingefars er meget fersk i smagen og derfor krydre jeg mine deller med hvidløg og persille, hvilket giver en helt fantastisk smag 🙂
12 stk kyllingefrikadeller
- 400 gram hakket kyllingekød
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 2 spsk havregryn
- 2 spsk mel
- 1/2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1/2 dl mælk
- 2 spsk hakket persille
Rør saltet ud i kyllingefars.
Pil og blend løg og hvidløg i mælken og rør det ud i farsen.
Tilsæt æg, havregryn, mel og persille og rør farsen godt igennem.
Smag til sidst farsen til med salt og peber
Steg frikadellerne i halv olie, halv smør på panden.
Måske du også kunne være interesseret i opskriften på Köfta