Jul,  Opskrifter

Havregrynskugler

image_print

Havregrynskugler er et must i slikskålen på julebordet. Der er begyndt at blive lavet mange udgaver af havregrynskugler/trøffelkugler, både de sunde og de mindre sunde og denne opskrift er de mindre sunde kan man vist roligt sige.

Det er en opskrift jeg har helt tilbage fra 1983, hvor en klassekammerat og jeg tit lavede dem efter skole, dengang lavede vi tit enten kager eller havregrynskugler efter skole. Dengang havde vi ikke sådan penge til at købe slik i kiosken og dengang fik man også mest slik i weekenderne. Men så vidste vi at der altid var et eller andet vi kunne bage af hjemme i skabene og vi hyggede os meget med det 🙂

Dengang var det ikke bare en juleting, men en lækker slik ting som vi lavede hele året rundt. Denne udgave af havregrynskugler laver jeg faktisk kun til jul her i 2020. Resten af året er det andre slags der bliver lavet 🙂

Da havregrynskuglerne er lavet af smør skal de opbevares i køleskabet og først tages ud lige inden at de serveres, da de smager bedst når de er helt kolde 🙂

Ca. 45-50 stk.
  • 250 gram brun farin
  • 250 gram havregryn
  • 100 gram smør
  • 3/4 dl kold kaffe
  • 3/4 spsk mandelessens
  • ca 2 spsk kakaopulver, alt afhængig af hvor mørke du vil have dem
  • havregryn til at rulle dem i

Rør smør og brun farin godt sammen. Tilsæt havregryn, kaffe, mandelessens og kakaopulver og rør det yderligere godt sammen. Kom “dejen” i køleskabet i ca 1/2 time, så det ikke så klistret og nemmere at trille til kugler.

Tril dejen til kugler og rul dem i havregryn

Opbevar havregrynskuglerne i køleskabet

havregrynskugler

Er du også til de sunde af slagsen kan du finde opskriften her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *