Dressinger & dyppelse,  Opskrifter

Gulerodshumus

image_print

Denne gulerodshumus kan bruges til mange ting, for eksembel på tapasbordet til ost og pølse. Den er også rigtig god at servere til stegt kylling i stedet for sovs eller som smørelse på din sandwich.

Gulerodshumus er en humus med smagen af mellemøsten, da der er lækre mellemøstlige krydderier i.

Det er en lidt sødlig humus, da gulerødderne er søde og der også er appelsinjuice i. Hvis man ikke ønsker den for sød, kan man bruge citronsaft i stedet for appelsinjuice.

Peanutbutteren som er i, giver en helt fantastisk smag og en cremet konsistens til gulerodshumussen:-)

ca. 4 personer
  • 120 gram gulerødder
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk koriander
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk honning
  • 10 blade frisk rosmarin eller 1/2 tsk tørret rosmarin
  • saften fra 1/4 citron
  • saften af 1/4 appelsin eller 1 spsk appelsinjuice
  • 1 spsk peanutbutter
  • salt og peber

Skræl gulerødderne og skær dem i stave, halver hvidløgene og kom det i en bradepande. Kom olie, spidskommen, koriander, honning, rosmarin og salt på og bland det godt sammen.

Kom bradepanden i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter til gulerødderne har taget farve.

Lad blandingen afkøle.

Når blandingen er afkølet kommes den i en foodprocesser/blender og blendes med citron og appelsinsaft og peanutbutter. Humusen smages til med salt og peber.

gulerodshumus
Gulerødderne klar til at komme i ovnen

Prøv også Yoghurtdressing med persille og hvidløg

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *