
Dukkah
Dukkah er en rigtig lækker krydderiblanding til dine salater, dit kød eller fisk. Du kan krydre dit kød eller fisk med dukkah inden du steger det. På salater drysser du det på når du serverer det, hvilket giver en helt fantastisk smag til salaten. Du kan nederst i dette opslag se en salat, hvor jeg har drysset dukkah ud over. Det er en krydderiblanding der stammer fra Egypten. Dukkah indeholder de lækreste krydderier såsom, tørret koriander og spidskommen som ristes på panden sammen med mandler, nødder, græskarkerner og sesam.
Når man laver dukkah breder der sig en helt fantastisk duft i køkkenet.
Det er virkelig nemt at lave og så kan det opbevares i en lufttæt beholder så du har til flere dage 🙂
- 50 gram hasselnødder
- 50 gram mandler
- 50 gram sesam
- 50 gram græskarkerner
- 1 spsk korianderfrø
- 1 spsk spidskommen, hele
Blend korianderfrø og spidskommen fint i en minihakker. Tilsæt dernæst mandler, hasselnødder, græskarkerner og sesam og blend det til der stadig er struktur i mandler og nødder
Varm en tør pande op og rist dukkahen til det tager lidt farve
Lad dukkahen køle helt ned og opbevar den i en lufttæt beholder



Linket til ovenstående salat finder du her

Paneret kyllingebryst
Du vil muligvis også synes om

Kaffe panna cotta
oktober 5, 2019
Rucolasalat med cherrytomat, feta og galia melon
december 27, 2019