Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Den grønne salat

image_print

En lækker salat som kun består af grønne grønsager. Dijon vinaigretten giver salaten en helt vidunderlig smag. Det er en rigtig god salat til en dejlig gang kød på grillen. Kylling, oksekød, fisk alt egner sig 🙂

4 personer

  • 200 gram frisk grønkål
  • En god håndfuld bælget friske ærter
  • 4 forårsløg
  • 1 bundt grønne asparges
  • 40 gram græskarkerner

Dijon vinaigrette:

  • 1 ½ spsk dijonsennep
  • saften af en 1/2 citron
  • 1 dl smagsneutral olie ( jeg bruger solsikkeolie)
  • 1 spsk flydende honning
  • 1/2 dl vand
  • salt

Snit forårsløgene i tynde skrå skiver

Snit grønkålen fint

Bælge ærterne

Knæk enderne af de grønne asparges og kom dem i kogende vand i 1 minut og skyl dem derefter under den iskolde hane og skær nogle skrå skiver på ca 1 cm

Bland alle grønsagerne og anret dem på et fad

Rist græskarkernerne på en pande med et par dråber olie og drys dem ud over salaten

Dijon vinaigrette:

Alle ingredienserne kommes i en meljævner og rystes godt eller piskes rigtig godt sammen i en skål til vinaigretten er tyk

Lige inden servering hældes vinaigretten ud over salaten

Prøv også Forårssalat a`la Mad og fritid

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *