Brød

Burgerboller lavet med danskvand

image_print

Burgerboller lavet med danskvand er en ny opskrift som jeg prøvede af i weekenden. Det at bruge danskvand i bagværk giver et helt andet færdig resultat hvis du spørger mig. Hvad der er der gør det kan jeg ikke sige med nøjagtighed, jeg kan kun gisne om det. Jeg tænker at det er kulsyren i danskvandet som arbejder godt sammen med gæren.

Denne opskrift er kun lavet på danskvand ingen mælkeprodukter, så perfekt som laktosefri burgerbolle.

Jeg har en søn som er min helt perfekte smagsdommer herhjemme, da han helt sikkert nok skal sige sin mening om det jeg laver og han godtkendte dem og syntes at de var virkelig gode.

Når vi får hjemmelavet burger herhjemme så syntes jeg helt klart at det er lækrest når burgerbollerne er hjemmelavet. Der er noget mere gods i dem, så man bliver mere mæt.

Denne opskrift giver 10 burgerboller. Skal du ikke bruge 10 burgerboller kan de sagtens fryses og så har du det nemt næste gang i skal have hjemmelavet burger.

Når jeg genopvarmer gærdejsboller, så dypper jeg dem ned i vand inden at jeg kommer dem ind i ovenen på varmluft ved 180 grader. Hvis de er optøede giver jeg dem 5-7 minutter og er de frosne skal de have længere måske 10-12 minutter. Det at dyppe dem i vand først giver den samme effekt som hvis du varmer dem i en dampovn og gærdej kan godt lide at få tilført fugt under genopvarmning, da der så er lidt ekstra fugt at tage af under opvarmningen, så bollen ikke bliver tør.

Nok om det, nu til opskriften. Rigtig god fornøjelse 🙂

10 stk burgerboller
  • 3 dl danskvand
  • 50 gram gær
  • 2 æg
  • 3 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 100 gram smeltet margarine eller smør
  • 750 gram hvedemel

Rør gæren godt ud i stuetempereret danskvand.

Tilsæt sukker, salt og æg og rør det sammen.

Tilsæt hvedemel ldit ad gangen. Dej har bedst af at røre lidt i af gangen samtidig med at du tilsætter den smeltede margarine og røre det godt imellem hver gang du tilsætter noget.

Ælt dejen godt til du har en glat dej, som kun lige klistre lidt til fingrene når du røre ved det. Hellere lidt for lidt hvedemel end for meget. Du kan altid ælte lidt mere i dejen når den kommer over på bordet.

Lad dejen hæve tildækket i 1 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.

Del dejen i 10 lige store dele, tril hver klump til en boller og placer den på bagepapir på en bageplade med bagepapir.

Tryk bollerne flade så de er ½-1 cm tykke.

Pensel burgerbollerne med et sammenpisket æg og drys med godt med sesam.

Dæk burgerbollerne til med et klæde og lad dem hæve i 20 minutter.

Bag burgerbollerne i ovnen på varmluft 180 grader i cirka 20 minutter.

Du ved at burgerbollerne er færdigbagt når det lyder hult når du slår let i bunden med fingrespidserne.

Hjemmelavet fritter til din burger, så se HER

Her ser du en hjemmelavet burger med salat i bunden, en bøf, agurk, tomat og dressing. I baggrunden kan man se flere burgerboller på et fad og en tallerken med tilbehør på og et starinlys der er tændt. Baggrunden er en akustik væg
Burgerboller med danskvand på et fad med en grå stofserviet i bunden. Foran er der en af bollerne som er skåret over så man kan se den indeni. Det hele står på et hvidt bord med en vase ved siden af hvor du kan se bladende fra en buket og en akustik væg i baggrunden.
Burgerboller med danskvand på et fad med en grå stofserviet i bunden.
Burgerboller med danskvand set tæt på. De står på et fad med en stofserviet i bunden. De står på et hvidt bord med en akustikvæg i baggrunden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *