Abrikosbar med chokolade
Kender du det at man er ved at gå sukkerkold sidst på eftermiddagen ? Så er det dejligt at få en lille sundere snack med knap så mange kolorier. I stedet for at fylde sig med nutella eller pålægschokolademadder sidst på dagen, så er det fedt at kunne tage en sundere snack og få tilfredsstillet sukkertrangen på den måde, uden at indtage en masse kalorier. Derfor denne opskrift på abrikosbar med chokolade.
Jeg har flere forskellige opskrifter på sundere snacks her på hjemmesiden som du kan finde HER.
Disse sunde snacks består af abrikoser, som jeg personligt selv elsker, peanutbutter som altid har en lækker smag i sunde snacks, plus det indeholder protein, havregryn som er kulhydrater som mætter godt og til sidst er toppen dyppet i smeltet mørk chokolade som giver det sprøde element når det er størknet og så er mørk chokolade jo den sund af chokoladetyperne og smager fantastisk.
De er ret nemme at lave, da det hele bare skal i en blender på en gang og blendes godt sammen. Derefter trilles og til sidst dyppes i smeltet mørk chokolade og voila, du har de lækreste små abrikosbar med chokolade som kun indeholder 69 kcal pr bar 🙂
17 abrikosbar med chokolade
- 200 gram tørrede abrikoser
- 50 gram peanutbutter
- 50 gram havregryn
- cirka 1/4 – ½ dl vand
- 40 gram mørk chokolade
Kom alle ingredienserne undtagen den mørke chokolade i en blender og blend det til en blød masse.
Tilsæt kun vandet lidt ad gangen så din masse ikke bliver for våd. Hvor meget vand der skal i kan afhænge af hvor friske abrikoserne er.
Del massen i 17 kugler som vejer 20 gram og rul dem til aflange pølser på cirka ½ cm i diameter og stil dem i køleskabet.
Smelt den mørke chokolade og dyp hver bar ned i den smeltede chokolade, så de får chokolade på toppen.
Opbevar de færdige abrikosbar i køleskabet og nyd en enkelt eller to hver dag til en eftermiddags snack, når lækkersulten melder sig.