Kold kartoffelsalat
Der er nu ikke noget bedre end den gode gammeldaws kolde kartoffelsalat og nu hvor det er grill sæson er kartoffelsalat jo et hit til næsten alt grillet kød. Her får du min opskrift på kold kartoffelsalat, som er den helt traditionelle version 🙂
4 personer
700 gram nye kartofler med skræl
1/2 løg ca. 35-40 gram
3 spsk mayonaise
3 dl ymer
2 spsk hakket purløg
salt
Pynt: purløg, agurk, tomat og purløgsblomst
Skær de nye kartofler i mundrette størrelser og kog dem til de er møre i ca. 10 minutter og køl dem derefter ned så de er helt kolde
Pil og skær løget i meget små tern
Pisk mayonaise og ymer sammen, tilsæt løg og 1 spsk hakket purløg og smag til med salt
Bland dressing og kartofler sammen og kom den færdige kartoffelsalat i en skål og pynt det med purløg, små agurke- og tomattern. Pluk til sidst de smukke lilla purløgsblomster og drys dem ud over kartoffelsalaten