
Bøfstroganoff af okseculotte
Vi køber ind imellem en culottesteg som vi skærer ud i strimler og bruger til for eksembel wokret eller til kebab og som i denne opskrift til gryderet, bøfstroganoff. Der er til mange portioner aftensmad i en culotte så vi deler den op i portioner og fryser ned. Bøfstroganoff smager fantastisk godt sammen med kartoffelmos 🙂
4 personer
- 400 gram okseculottesteg i tynde strimler
- 1 løg
- 200 gram champignon
- 125 gram bacon
- 100 gram ferske cocktailpølser
- 1 tsk paprika
- 4 dl vand
- 1 dl piskefløde
- maizena til at jævne med
- sovsekulør
Pil og skær løget i små tern. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Skær baconen i tern.
Brun oksekød, løg, bacon og champignon i lidt olie i en gryde. Når det hele har taget farve tilsætter du paprikaen og bruner den kort med og derefter tilsætter du vandet og lader retten småsimre i i 10-15 minutter. Tilsæt piskefløden og jævn retten med ca 2 tsk maizena som du røre ud i lidt vand
Tilsæt til sidst lidt sovsekulør så retten får en flot brun farve
Din bøfstroganoff er nu klar til at blive serveret.


Jordskokke rösti

Pulled pork
Du vil muligvis også synes om

Marmorkage
september 28, 2019
Oksedeller med bulgursalat og agurkeraita
september 9, 2019