Salat med stegte grønsager
Denne salat med både rå og stegte grønsager serverede jeg til gæster på en buffet. Jeg syntes at det er rigtig lækkert når der både er det bløde og det sprøde og det stegte i en salat. Her er der babymix som det bløde, spidkål, broccoli som det sprøde og champignon og butternut squash som det stegte 🙂
4 personer
- 1/2 butternut squash ca 200-300 gram
- 250 gram champignon
- 1/2 broccoli
- 1 bakke babymix
- 1/4 spidskål ca 150 gram
Skær butternut squash i tern ca 1×1 cm. Rens og skær champignon i kvarte. Steg de to grønsager på panden i lidt olie til begge dele er godt stegt
Pluk broccolien i små buketter og hæld kogende vand over dem og lad dem stå i 1 minuts tid og hæld derefter vandet fra. Den lille skoldning giver broccolien en flot farve, men bevare sprødheden.
Snit spidskålet fint.
Tag alle grønsagerne og bland dem med en let hånd
Salaten kan serveres til al salgs kød eller fisk, eller bare som en fyldig salat til frokost