Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Salat med kiwi, vindruer og valnødder

image_print

Denne salat med vindruer og kiwi er en salat der passer til alle retter. Vindruer er sæson lige nu og det vil sige at de som regel også er super smagfulde og dejlig søde. Kiwi kan man købe hele året rundt, men jeg syntes at lige nu er de ligesom vindruerne fyldt med smag. Salaten smager virkelig godt med en sennepsvinaigrette på som giver en god kontrast i smagene 🙂

4 personer
  • 1 Hjertesalat
  • 75 gram mixsalat
  • 250 gram grønne vindruer
  • 4 kiwi
  • 50 gram valnøddekerner

Sennepsvinaigrette:

  • 2 spsk sød sennep
  • 2 spsk smagsneutralolie
  • 3 spsk kold vand
  • citronsaft
  • salt

Snit hjertesalaten fint og skyl rucolaen godt

Halver vindruerne og fjern stenen. Skær nogle af druerne i halve og nogle i kvarte

Skræl kiwierne, halver dem og skær dem i skiver

Rist valnøddekernerne på en tør pande

Bland grønsager og frugt og anret det på et fad eller i en skål og pynt salaten med de ristede valnøddekerner

Sennepsvinaigrette:

Kom sennep, vand og kold vand i en skål og pisk det godt til du har en sammenhængende vinaigrette

Smag dressingen til med citronsaft og salt

Hæld sennepsvinaigretten over salaten lige inden du serverer den

Prøv også : Salat med æbler, radiser og avocado

Sennepsvinaigretten giver en fantastisk smag til salaten
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *