Okse & Kalv,  Opskrifter

Oksekød i kinesisk sur-sød sauce med chili

image_print

Oksekød i kinesisk sur-sød sauce med chili serveret med kogte ris, stegt grønkål og frisk koriander, en både sundt og lækker asiatisk inspireret ret.

Hvorfor oksekød i kinesisk sur-sød sauce, det er fordi jeg har fundet ud af hvis din sur-sød sauce er rød er den kinesisk. I Danmark forbinder man tit sur-sød sauce med en hvid sauce, hvor der er kan være peberrod i. Det grønne tilbehør giver lige det ekstra til retten, så det må du endelig ikke undlade, hvis koriander ikke lige er dig kan du erstatte den med persille 🙂

4 personer

Marineret oksekød:

  • 600 gram okseculotte
  • 2 spsk smagsneutral olie
  • 2 spsk soya
  • 2 fed hvidløg

Kinesisk sur-sød sauce:

  • 60 gram porre
  • 100 gram gulerod
  • 70 gram sukkerærter
  • 1 tsk honning
  • 6 dl vand
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 3 tsk soya
  • 1 lime (saften)
  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk sriracha
  • 2 spsk maizena
  • 3 spsk vand

Tilbehør:

  • 125 gram snittet grønkål
  • 1 håndfuld frisk koriander

Marineret oksekød:

Skær okseculotten i tynde flade strimler og marinere dem i 2 fed kunst hvidløg, soya og olie i minimum 1 time

Kinesisk sur-sød sauce:

Snit porre, gulerod og sukkerærter i tynde strimler

Kom lidt olie i en gryde og tilsæt porre og gulerod når olien er godt varm og svits det til det tager lidt farve. Tilsæt derefter tomatpurren, vand, honning, soya, limesaft og sriracha, eddike og kog det op.

Rør maizena med vand og jævn saucen med jævningen

Varm en pande godt op og kom dit marineret oksekød på og svits det ved høj varme til det får stege skorpe, dog ikke for længe, det er lækrest, hvis det ikke bliver stegt for længe

Kom kødet i den skål eller fad som du vil servere din ret i og hæld sur-sød saucen over

Tilbehør:

Varm en pande med lidt olie på og kom grønkålen på og svits den til den får lidt farve

Hak den friske koriander

oksekød i Kinesisk sur-sød sauce med chili

Måske du også kunne være interesseret i Kyllingesuppe med ris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *