Morgenmads ratatouille
Morgenmad,  Opskrifter,  Vegansk & Vegetar

Morgenmads ratatouille med hytteost

image_print

Ratatouille er ikke kun velegnet til et aftensmåltid, det er også vanvittigt lækkert til morgenmad/brunch.

Det er en rigtig sund og proteinrig morgenmad, hvilket gør at det mætter godt.

Protein får du igennem kidney bønnerne og hytteosten.

Jeg servere morgenmads ratatouillen i små skåle og kommer først en spiseske fuld hytteost på toppen lige inden at jeg servere den.

Rattatouillen behøver ikke at være brændvarm når den bliver serveret. Den smager også dejligt når den bare er lun.

Så mangler du noget lækkert og måske også lidt nyt på brunchbordet så skulle du prøve denne morgenmads ratatouille, MUMS siger jeg bare 🙂

Velbekomme 🙂

Cirka 6-8 portioner

  • 1 lille squash
  • 1 aubergine
  • 1 stort løg
  • 2 tomater
  • ½ dåse hakkede tomater
  • 1dåse kidney bønner
  • 1½ spsk paprika
  • Salt og frisk kværnet peber
  • cirka 6-8 spsk hytteost

Skær squash, aubergine, løg og tomater i små tern.

Kom 1 tsk olie i en sautèpande eller en stor stegepande og varm den op.

Hæld væden fra kidney bønnerne.

Tilsæt alle de fint skårne grønsager og kidney bønnerne og steg det hele godt. cirka 8 minutter.

Tilsæt paprika og den halve dåse hakkede tomater og vend det hele godt sammen og steg det i cirka 5 minutter.

Smag det hele til med salt og frisk kværnet peber.

Server i en lille skål med en spiseske fuld hytteost.

Morgenmads ratatouille i en grøn skål og en lille skål hytteost som står på et træ spækbræt sammen med en hør klud. Det ses oppe fra.
Morgenmads ratatouille i en grøn skål som står på et træ spækbræt. Du kan se halvdelen af skålen
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *