Kager,  Opskrifter

Havretern med kakao og nougat

image_print

Jeg elsker denne småkage, men nu er jeg også helt vildt med havregrynskager og nougat så denne kombi kan næsten ikke blive bedre. Det er en rigtig god småkage at fryse ned og så er den lige til at tage op, hvis man får gæster og den tør hurtigt op. Hvis man ikke fryser dem og gerne vil have kager til et par dage så gem kagedåsen lidt væk, fordi når man først får startet er det ikke til at stoppe igen 🙂

ca 30 tern

  • 100 gram margarine
  • 4,5 dl havregryn
  • 1 spsk hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk sirup
  • 1,5 spsk kakao
  • ca. 100 gram nougat til at komme ovenpå kagen når den er bagt

Smelt margarinen i en gryde. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen nougaten. Rør det rundt i gryden mens der stadig er varme på og rør til det er samlet godt sammen. Kom dejen over på et stykke bagepapir i en bradepande og tryk det ud så dejen er fordelt i en firkant og er ca 3-4 mm tyk. Kom bradepanden i ovnen ved 200 grader i ca 10 minutter.

Når kagen er færdigbagt, tager du den ud af ovnen og kommer nougat skiver på mens kagen stadig er varm. Jeg bruger en ostehøvl og lave skiver af nougaten.

Lad kagen stå og afkøle i ca 10 minutter og skær derefter kagen ud i firkanter der er ca 5 x 5 cm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *