Morgenmad,  Opskrifter,  Vegansk & Vegetar

Frittata

image_print

Frittata er rigtig lækkert og mættende at få til morgenmad, men også rigtig god til frokost med en lækker salat til.

Hvis du har fået kogte kartofler til aftensmad og ikke har fået spist dem alle, så gem dem, så du kan få en lækker frittata en af de efterfølgende dage 🙂

Jeg har her lavet dem som muffins men du kan også sagtens lave dem som en stor frittata i en pande.

Når vi er på ferie på teneriffe, som vi er hver vinterferie, så er der altid frittata på morgenbordet og jeg elsker det. Det er super lækkert og en dejlig mættende proteinkilde fra morgenstunden af.

Frittata er super nemt at lave og en god måde at få brugt sin eventuelle rest af kartofler på 🙂

12 Muffins

2 løg

500 gram kogte kartofler

olie til stegning

salt og peber

8 æg

1/2 dl mælk

Hak løgene fint og skær de kogte kartofler i små tern. Opvarm olien på panden og tilsæt løgene og kartoflerne og steg til kartoflerne tager farve, ca. 6-8 min. Rør jævnligt i panden så de bliver brune og sprøde på alle sider. Krydr med salt og peber. Fordel kartoffel/løg blandingen i muffinsforme, hvis du som jeg gjorde bruger papirforme, så sprøjt dem med fedtstof ellers er papirformen svær at få af.

Pisk æggene sammen med mælken og hæld det over kartoffel/løg blandingen i formene.

Bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20 min

Frittata som muffins

Et andet lækkert forslag til morgenmaden kunne være Amerikanske pandekager

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *