Fjerkræ,  Opskrifter

Butterfly kylling med persille og hvidløg

image_print

Navnet butterfly kylling kommer sig af som du kan se at kyllingen er skåret op langs ryggen og åbnet op, så den ligner en sommerfugl. Butterfly kylling med persille og hvidløg er en dejlig velsmagende kylling. Det at man kommer kryddersmørret ind under skindet på kyllingen gør at den lækre smag fra persille og hvidløg trækker ind i kødet på kyllingen under stegningen.

Butterfly kylling med persille og hvidløg er den perfekte sommerret, men kan også sagtens serveres om vinteren, her kunne det med være med lidt mere vinterligt tilbehør.

Kyllingen ligger på en rist under stegning med en bradepande under som opsamler den lækre sky som der kommer fra kyllingen, som giver en fantastisk smag til en skysauce.

Da jeg har lavet min butterfly kylling her om sommeren, har jeg serveret nye kartofler og en sommersalat med friske ærter og frisk grillstegt majskolbe i. Opskriften på sommersalat med friske ærter og majs finder du her 🙂

  • 1 hel fersk kylling
  • 125 gram smør
  • 1 god håndfuld frisk persille
  • 1 fed hvidløg
Skysauce
  • Skyen fra kyllingen
  • 2 dl vand
  • 1/2 dl piskefløde
  • maizenajævning
  • kulør
  • salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader over og undervarme

Klip kyllingen op langs ryggen og fjern derefter rygraden.

Åben kyllingen op og giv den et tryk, så kyllingen ligger flat på spækbrættet og ligner en sommerfugl.

Skyl persillen godt og hak den fint.

Bland smør med den fint hakkede persille og riv eller pres hvidløget ned i smørret. Rør det hele godt sammen.

Kør to fingre rundt under skindet på kyllingen, så skindet løsner sig fra kødet og du får en god stor lomme som du kan komme smørret ind i.

Fordel kryddersmørret under skindet på kyllingen.

Når du har kommet smørret ind under skindet. Kan du fordele smørret ved at masser skindet på kyllingen.

Krydder kyllingen godt med salt og peber.

Kom kyllingen på en bagerist midterst i ovnen med en bradepande under med 2 dl vand i.

Steg kyllingen i 40 minutter.

Skysauce

Si skyen fra bradepanden ned i en gryde.

Kog skyen op.

Lav en jævning af maizena og vand og jævn saucen lidt.
Tilsæt fløden og giv det kort opkog.

Kom lidt kulør i saucen og smag den til med salt og peber.

Butterfly kylling med persille og hvidløg set oppefra, med nye kogte kartofler, skysauce og en skål med sommersalat med friske ærter og grillstegt majskolbe
Et stykke udskåret butterfly kylling sammen med nye kogte kartofler og sommersalat med ærter og majs
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *