Butterdejsskål med smør stegt æbler og flødeskum
Har du brug for en hurtig dessert som samtidig er lækker og ikke for sød, så er denne dessert måske lige sagen 🙂
4 personer
- 4 røde æbler
- 2 tsk kanel
- 3 tsk sukker
- 1 spsk smør
- 2 plader frossen butterdej
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 1 dl piskefløde
- lidt kanelsukker til pynt
Tag de to butterdejsplader og tø dem op. Skær hver plade i 2 og kom dem ned i en fast smurt form. Jeg brugte en muffinsform. Tryk dem ned i formen så de danner en skål og pensel butterdejen med sammenpisket æg. Form en kugle af stanniol og kom en ned i hver form, så butterdejen holder formen som en skål, når den bliver bagt eller fyld formen med tørret kikærter. Bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i 20 minutter, fjern stanniolen og bag dem yderligere i 5 minutter og lad derefter skålene køle af.
Halver æblerne og fjern kernehuset og skær æblerne i tern på ca 1 x 1 cm. Æblerne skal ikke skrælles.
Smelt smørret på en pande og kom æblerne på og rist dem i 1 minuts tid. Drys kanel og sukker på æblerne og steg dem til kanelsukkeret sidder fast på æblerne. Steg dem ikke for længe, da der stadig skal være bid i æblerne.
Kom de stegte æbletern i dine butterdejsskåle og pynt dem med en klat flødeskum og drys dem til sidst med lidt kanelsukker