Opskrifter,  Salater & Tilbehør,  Vegansk & Vegetar

Ærtehumus

Reklame
image_print

Ærtehumus er helt fantastisk som dyppelse til brød eller grønsager, men også som en “dressing” til din salat. Denne ærtehumus er både nem, sund, lækker og så har den som du kan se en helt fantastisk farve, som bare gør en så glad.

Når jeg laver ærtehumus bruger jeg frosne ærter. Om du kan bruge friske ærter, tænker jeg at det næsten vil være synd at bruge friske ærter til humus, hvor de bliver blendet, og så tro jeg også at de bliver lidt svære at få blendet helt fint. Friske ærter skal bruges i en dejlig salat, hvis du spørger mig 🙂 Kikærter bruger jeg dem på dåse, men du kan også sagtens bruge tørrede som du selv har haft i blød og derefter kogt.

Hvis du bruger dem på dåse, så husk endelig ikke smide kikærtevandet (aquafaba) ud, da du kan lave de lækrest Veganske kyskager af det.

Ærter og kikærter er begge en god kilde til kostfibre og proteiner, og det kan man ikke få nok af 🙂

  • 250 gram ærter
  • 100 gram kikærter (kogte)
  • 1 fed hvidløg
  • Ca. 3 tsk citronsaft
  • Ca. 1/2 dl olie
  • salt

Kom ærter og kikærter i blenderen og blend dem godt med hvidløget.

Tilsæt olien lidt ad gangen til du har en helt blendet og glat ærtehumus.

Smag din ærtehumus til med citronsaft og salt.

ærtehumus
ærtehumus
Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *