Waldorfsalat
december 31, 2019
Personligt elsker jeg waldorfsalat. I julen 2018 fik jeg et fif fra en af mine medarbejdere at de skulle have waldorfsalat til julemiddagen. Så det skulle vi selvfølgelig også prøve. Hold da op det smagte dejligt sammen med and og flæskesteg, så det er fremover blevet en tradition. Waldorfsalat smager også helt fantastisk sammen med en god steak eller oksesteg 🙂
6 personer
- 200 gram grønne vindruer
- 200 gram bladselleri
- 3 røde æbler
- 1/2 liter cremefraiche 18%
- 2 spsk sukker
- 1/2 tsk salt
- 50 gram valnøddebrud
Halver vindruerne og fjern stenene hvis der er nogen. Snit bladsellerien i fine tynde skiver. Skær æblerne i små tern.
Rør cremefraichen med sukker og salt og vend vindruer, bladselleri og æbletern heri.
Hak valnødderne groft og vend dem i waldorfsalaten.
Mangler du en god opskrift på langtidsstegt and så kan du finde opskriften her