Opskrifter,  Salater & Tilbehør,  Vegansk & Vegetar

Pizzasovs

image_print

Når man laver hjemmelavet pizza, pizzasnegle, pepperonisnurre og lignende, så smager det nu dejligt med en hjemmelavet pizzasovs på. Umiddelbart tænker man at det er besværligt at lave, men det er det overhovedet ikke. De ingredienser der er i den, er nogle man ofte har i skabet eller køleskabet. Alle ingredienserne skal bare i en skål og blendes og pizzasovsen er klar, nemmere kan det næsten ikke blive

Et problem man ofte støder på når man laver sin egen pizzasovs er, at den suger ned i dejen når pizzaen eller lignende bliver bagt. Derfor er det vigtigt at man røre olivenolie i sin sovs til sidst, da olivenolie samler sovsen så den tykner, hvilket gør at den bliver ovenpå dejen i stedet for at suge ned i dejen 🙂

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 små dåser tomatkoncentrat
  • 1/2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk oliven olie
  • salt og peber

Kom alle ingredienser, undtagen oregano, frisk basilikum og olie, salt og peber og blend det hele godt til det er helt blendet uden klumper. Tilsæt nu den friske basilikum og blend den med meget kort. Tilsæt oregano. Smag pizzasovsen til med salt og peber og rør til sidst olivenolien i. Oliven olien gør at din pizzasovs bliver ovenpå dejen i stedet for at suge ned i dejen

Find også opskriften på pizzadej her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *