Desserter,  Fedtfattige retter,  Opskrifter

Kokos panna cotta

image_print

Vil du gerne lave en mere fedtfattig dessert, så vil en kokos panna cotta være et rigtigt godt bud. Det er smagen af sommer. Kokos og mango, toppet med sprød mandel krokant 🙂

4 personer

Kokos panna cotta

  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 blade husblas

Mangopurè

  • 125 gram frisk mango
  • ½ dl vand
  • 1 tsk flydende honning

Mandel krokant

  • 30 gram sukker
  • 25 gram mandler

Pynt

  • 20 friske hindbær

Kokos panna cotta

Kom husblassen i blød i kold vand i 5 minutter

Kom kokosmælken i en gryde og kog den op med rørsukker og vaniljesukker og tag derefter gryden af varmen

Tag husblassen op ad vandet og vrid den let, men lad gerne lidt af vandet hænge ved og kom den over i koksmælken og rør det godt rundt

Når husblassen er helt smeltet, fordeles kokos panna cottaen i 4 glas og stilles i køleskabet i minimum 4 timer

Mango purè

Skæl mangoen og skær frugtkødet fri af mangostenen og skær det i tern og kom det i en gryde med vandet og kog det ved svag varme i 2-3 minutter. Tilsæt honning og blend mangoen så du får en pure og stil den i køleskabet

Mandel krokant

Kom sukkeret på en pande og smelt det ved middelvarme, så sukkeret ikke bliver for mørkt. Rør ikke rundt i sukkeret før det hele næsten er smeltet. Når der ikke længere er sukker klumper i, kom da mandlerne på panden sammen med sukkeret og vend dem rundt i sukkeret

Kom mandlerne over på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Når mandlerne er kolde, hakkes de groft

Når kokos panna cottaen er helt kold og stivnet, fordeles mangopurèen ovenpå panna cottaen. Pynt derefter med 5 hindbær i hver skål og drys mandel krokanten på til sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *