Bagning,  Opskrifter

Chokoladeboller

image_print

Chokoladeboller er en perfekt bolle til fødselsdagsbordet. Den kan spises som den er men er også meget, meget lækker med smør på 🙂 Chokoladebollen er som regel populær blandt børn, men voksne er nu også ret glade for den. Den er også perfekt at have med i madpakken til om eftermiddagen, hvor man er ved at gå sukkerkold og da det er mørk chokolade er det jo ikke det værste:-)

16 stk

  • 500 gram hvedemel
  • 50 gram sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 75 gram margarine
  • 2 1/4 dl mælk
  • 1 æg
  • 50 gram gær
  • 150 gram mørke chokoladedråber

Til penslig: 1 æg og 1 tsk vand

Smulder margarinen ud i melet og rør det sammen med sukker og salt

Lun mælken så den er lillefinger varm og rør gæren ud i sammen med ægget og kom det i melet og ælt det godt sammen, til du har en glat og let klistret dej

Tilsæt chokoladedråberne og ælt til de er godt fordelt i dejen

Lad dejen hæve tildækket i 20 minutter

Del dejen i 16 klumper og tril dem til boller. Lad bollerne hæve tildækket i 20 minutter. Gerne et lunt sted.

Pensel bollerne med et sammenpisket æg tilsat 1 tsk vand

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *