Brownie
Denne Brownie er meget svampet. Den indeholder meget sukker, hvilket gør at den bliver rigtig karamel og konfektagtig.
Brownie vil jeg både serverer til en kop kaffe, men også som dessertkage med frugt til eller endnu bedre med frugt og is til. Brownie er også en helt perfekt til et tapas bord eller buffet.
Denne brownie er ikke en kage som du spiser et kæmpe stykke af, da den smager af rigtig meget og er meget fyldig.
Denne opskrift er måske lidt utraditionel, da der ikke er ren mørk chokolade i, men ren kakaopulver. Derimod er der store stykker hvid chokolade i, som er sååå lækkert 🙂
1 bradepande 26 cm x 35 cm
- 150 gram smør
- 3 æg
- 4 dl sukker
- 2,25 dl mel
- 5 spsk kakao
- 2 tsk vaniljesukker
- 75 gram mandler
- 75 gram hasselnødder
- 150 gram hvid mælkechokolade
Smelt smørret og lad det afkøle.
Pisk æg og sukker luftigt.
Bland mel, kakao og vaniljesukker.
Hak nødderne og den hvide chokolade.
Vend melblandingen og de hakket nødder og chokolade i æggemassen.
Vend den smeltede afkølede smør i dejen.
Kom dejen i en smurt bradepande.
Bages i ovnen ved 180 grader varm luft i ca 30 minutter.
Kagen skal ikke være rå indeni, men må gerne være trøffelagtig.
Brownien er færdigbagt når du kan stikke i den med en spids kniv, uden at der hænger dej ved.
Søger du lækre desserter kunne du måske også være interesseret i Frugtsalat med råcreme og marengs