1

Mango is

Mango is er endnu en i rækken af alle de is jeg får lavet på ismaskinen. Jeg har valgt at bruge mangosirup i min mango is og frisk mango som jeg har lavet til purè, hvorefter jeg har kørt det forsigtigt rundt isen så der kommer striber af frisk mango i den færdige mango is.

Jeg har som tidligere nævmt fået en ismaskine i fødselsdagsgave, som jeg bruger meget flittigt. Jeg er virkelig glad for den fordi før jeg fik en ismaskine lavede jeg faktisk altid parfait med forskellige smage når jeg lavede is, da det der med at gå og røre i isen under nedfrysningen det glemte jeg altid og så kan man risikerer at der kommer bundfald i isen. Ikke at man ikke kan lave det uden ismaskine man skal bare huske at røre i det jævnligt under nedfrysning.

Ved at lave is på denne måde og ikke parfait så får man også en mere “fedtfattig” is. Misforstå mig ikke, da is jo absolut ikke er fedtfattig, men i forhold til parfait så er denne is mere fedtfattig.

Normalt bruger man sødmælk i is, men jeg har fundet ud af at når jeg bruger skummetmælk bliver isen stadig super skøn, så derfor er der skummetmælk i mine opskrifter på is.

Hvis man vælger at lave is uden ismaskine skal man varme ismassen op, hvilket du kan se hvordan i min opskrift på tyggegummi is. Dette gør man for at æg og mælk/fløde ikke skiller sig fra hinanden.

Opskriften på tyggegummi is finder du her

Cirka 1 liter mango is
  • 6 æggeblommer
  • 100 gram sukker
  • 2 dl mangosirup, Monin
  • 2 dl skummetmælk
  • 3 dl piskefløde
  • 1 moden mango

Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.

Tilsæt mangosiruppen i æggesnapsen.

Pisk mælk og fløde i æggesnapsen og hæld det hele i ismaskinen.

Lad isen kører i cirka 40-45 minutter til den er blevet til softice.

Skræl mangoen og fjern stenen og blend den til pure.

Kom softicen i en bøtte der kan tåle at komme i fryseren og kom mangopurèen ovenpå. Kør rundt med et grillspyd eller lignende, så der kommer striber af mango rundt i softicen.

Kom isen i fryseren i nogle timer til den er helt frossen.

Mango is i en plastikbøtte som står ved siden af en serviet og ved siden af isen ser du en lille skål med mangopurè i

Ønsker du en mere fedtfattig is så kunne du prøve denne Frozen yoghurt med jordbær og chokoladestykker