1

Islagkage

Islagkage er en rigtig lækker og god dessert når du skal have gæster. Den jeg har lavet opskrift på er med chokoladeis, men du kan udskifte chokoladen med lige hvad du har lyst til, feks. chokoladestykker, nødder, daim, bailey, kaffe eller bare lade det være en vaniljeis.

Du kan lave islagkagen i god tid og fryse den ned til den dag du skal bruge den.

Når den så skal serveres kan man fylde den med en masse frugt på toppen og den ligner en million. Du skal ikke stå og forberede en masse imens at gæsterne sidder ved bordet og gæster elsker som regel islagkage 🙂

På billedet nedenfor kan du se at jeg har lavet en med chokoladeis og en med vanijeis. Hvis du ønsker en med vaniljis er det bare at undlade at komme chokoladen i æggemassen 🙂

1 stk islagkage (10-12 personer)

Fagilitebund:

  • 3 æggehvider
  • 150 gram sukker
  • 150 gram mandler

Pisk æggehviderne stive og pisk derefter sukkeret i og pisk det godt så det bliver helt stift.

Hak mandlerne og vend dem i marengsen.

Kom marengsen i en smurt springform og kom den i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter.

Afkøl fragilitebunden inden du kommer ismassen i.

Chokoladeis:

  • 6 æggeblommer
  • 150 gram flormelis
  • 1 tsk vailjesukker
  • 220 gram mørk chokolade
  • 9 spsk piskefløde
  • 1/2 l piskefløde

Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker til det er helt luftigt.

Smelt chokoladen i de 9 spsk fløde og lad den køle lidt af.

Pisk den 1/2 l piskefløde til skum. Rør den afkølet chokolademassen og æggemassen sammen og vend den piskede flødeskum i.

Kom ismassen ovenpå fragilitebunden i springformen og kom den i fryseren.

Islagkagen skal fryse i mindst 4 timer før den er klar til servering.

Islagkage med jordbær, hindbær og blåbær på toppen

En anden dessert du kunne være interesseret i kunne være Frugtsalat med råcreme og marengs. Opskriften finder du her